Lavenergi huse

Lavenergi
Interessen for lavenergi byggeri er de seneste år eksploderet i Danmark. Med udsigt til fortsat stigende energiudgifter skal man som nybygger i dag, tænke meget over hvordan man kan minimere disse. Mulighederne er mange og der findes flere forskellige kombinationsmuligheder som gør at man kan leve i en mere grøn hverdag, som simpelthen er både sundere og mere økonomisk på længere sigt.

NORDHUSE's BOX- & KVADRO huse lever naturligvis op til det gældende bygningsreglement. Reglerne for hvor meget energi et nyt hus må forbruge skærpes imidlertid konstant. 

Nedenfor har vi listet forskellige muligheder op for dig som ønsker et hus med alternativ energi.
 

  Luft/vand varmepumpe
 
  Luft/vand-varmepumpen udnytter udeluften til at skabe varme og varmt brugsvand. Hvor underligt det end lyder, fungerer denne metode lige godt, hvad enten der er plus- eller minusgrader udenfor. Du kan få store besparelser ved at vælge en luft/vand-varmeløsning. (kilde IVT)
 
  Jordvarme
 
  Der behøves ingen boring for at installere jordvarme, i stedet graves jordslangerne ned i en dybde på ca. 1 meter. Det kræver kun fra 250 m2, for at udvinde tilstrækkeligt med overskudsvarme fra jorden. Du behøver ikke være bange for, at jordvarme påvirker væksten i jorden, men du bør selvfølgelig være forsigtig, hvis du ønsker at plante et frugttræ i nærheden. (kilde IVT)
 
  Solceller
 
  Solcelleanlæg til private er nu en rigtig fornuftig investering. Du fastlåser din el-pris på et lavere niveau, end du kan købe strøm til i dag, og afhængig af hvordan den generelle el pris udvikler sig, har du hurtigt en mindre årlig udgift til dit elforbrug og dermed et større rådighedsbeløb. Dette kombineres med, at du er miljøvenlig, og aktivt reducerer din CO2 udledning.

Den strøm du producerer fra et solcelleanlæg på dit tag, bruger du enten selv i dit hus eller den sendes ud på el nettet (dvs. at din elmåler reelt løber baglæns). Du får derfor fuldt udbytte, af hver en kWh du producerer. (kilde Gaia solar)
  Mulighed for lavenergi med fjernvarme.
 
  Ligger jeres grund i et område med mulighed for fjernvarme er det fortsat muligt at benytte sig af dette alternativ. Fordelen ved fjernvarmetilslutningen er bl.a. at det er nemt at tilslutte og vedligeholde, der foreligger en høj forsyningssikkerhed, og systemet optager ikke meget plads i jeres teknikskab. Det er endda muligt at kombinere fjernvarmen med alternativ energi (fx. solpaneler på taget) hvormed man kan opnå en højere klacificering ned BR2015.